Post image for Lægen: Skær ned på kød og alkohol

Lægen: Skær ned på kød og alkohol

Jeg var en smut forbi for at få tjekket op på noget andet (ingen problemer), og i samme omgang spurgte jeg lige ind til det med urinsyregigt. Dette var en anden læge end hende der oprindeligt gav mig diagnosen.

Forklarede lægen om hvordan min fod har opført sig og hvad den anden læge havde sagt. Ham her ville hverken se eller røre foden (jeg spurgte nu heller ikke) men antog bare at hvad den tidligere læge havde sagt, måtte være rigtigt. Og det er det formentlig også – jeg har heller ingen grund til at tvivle på den oprindelige diagnose, selvom jeg ikke ligefrem bryder mig om den.

Anyway, det eneste jeg fik ud af denne læge var stortset at “skære ned på kød og alkohol”. Intet problem at tage en øl engang imellem eller et glas rødvin et par gange om ugen, det kan kroppen sagtens klare. Det var værre når der røg en halv flaske rødvin, så bliver det for meget for kroppen.

Jeg blev egentlig ikke spor klogere, tværtimod. Jeg vidste jo godt det med kød og alkohol.

Ikke for at lyde som en alkoholiker – eller som typen der går ofte i byen – men når jeg er afsted for at få en god bøf og rødvin, så er det som regel ikke for at nøjes med ét glas. Der kan godt gå måske en flaske rødvin og så lige en irish coffee eller to som dessert. Så er man også tilpas sat og skal bare hjem i seng – måske lige have en liter vand at falde i søvn på, så kroppen ikke tørrer helt ud.

Med sådan en bemærkning sidder du sikkert og tænker “så er han sgu også selv ude om det, når han får urinsyregigt, sådan som han drikker!”. Ja, jeg er jo formentlig selv ude om det (medmindre min urinsyregigt er arvet), men jeg drikker sjældent, mest fordi jeg hader den måde man har det dagen efter og jeg bryder mig ikke om at spilde en hel dag på at have det skidt. På en normal uge, blot en enkelt fredagsøl i gennemsnit. Sådan en vin + irish coffee aften som nævnt ovenfor, sker måske i gennemsnit hver 1,5 måned. Alene i min tætte omgangskreds er der da mindst 5 personer – på min alder eller ældre – som tager på “druktur” 1 gang ugentligt, det må da være noget voldsommere end hvad jeg foretager mig. Håber for deres skyld, at de ikke også bliver ramt af urinsyregigt.

Nå, men nu blev det her indlæg vist mere til at forsvare hvad jeg gør og ikke gør, det var nu ikke meningen.

Var indholdet brugbart? Del det gerne med andre:

Relaterede Artikler:

{ 0 comments… add one now }

Leave a Comment

{ 1 trackback }

Previous post:

Next post: